Hvem er vi?

De Ellevilde består af : Birgit Gregersen, Helle Fibiger, Inge Pind, Inger Bernhard og Ruth Nissen. Lige siden starten for knap ti år siden har det været vores ambition, at vi i vores samarbejde seriøst skulle udfordre hinanden verbalt og billedkunstnerisk i en slags eksperimentarium inden for forskellige billedmæssige discipliner og udtryk, og at dette skulle udmønte sig i mindst én årlig fælles udstilling, der skulle manifestere årets arbejde Vores seneste projekt er sket i samarbejde med Kvindemuseet og har bestået af en udstilling på Kvindemuseet, en kunst og kogebog (udgivet på Kvindemuseets forlag), en stor festmiddag i Kvindemuseets café med en menu hentet fra bogen og daglige tilbud i caféen på ellevild mad i hele udstillingsperioden. Bogen ”ELLEVILD mad KUNST” indledes med en artikel om Kogekunstens Kvindehistorie, skrevet af lederen af Kvindemuseet, Merete Ipsen. Dernæst en artikel om Vidensdeling indenfor kunst og mad, som beskriver De Ellevildes begrundelse for at udgive en bog, som indeholder både kunst og madopskrifter. Vi er nu i gang med et nyt tema, som vi vil afsløre mere om senere.

Kontakt os

Gruppen kan kontaktes på   mail@deellevilde.dk

De enkelte medlemmer kan kontaktes via de personlige sider.  

Vores arbejdsproces

Vi mødes en dag om ugen, hvor vi på skift laver oplæg og søger at åbne veje for yderligere udforskning af muligheder og deling af viden og erfaring. Ud fra disse oplæg arbejder vi videre med vores personlige udtryk.

Billedgennemgang og diskussion er en vigtig del af arbejdet, ligesom vi prioriterer udstillingsbesøg med værker af interessante kunstnere i både ind-og udland. Gruppen har deltaget i en række kurser med anerkendte, fortrinsvis yngre kunstnere bl.a. på Ærø Kunsthøjskole og i eget regi.